Den danske Vildtudbyttestatistik

Stor skallesluger er en fåtallig ynglefugl i landets sydøstlige egne. De danske ynglefugle er en del af den nordvesteuropæiske bestand. Fugle fra yngleområder i Skandinavien, Baltikum og Rusland forekommer på træk i marts-maj og oktober-december og som vintergæster.

Den nordvesteuropæiske bestand, der er på 150.000 fugle, har været stabil de sidste 25 år. Omkring 20.000 fugle overvintrer i Danmark. Den danske ynglebestand er vokset fra ca. 20 par midt i 1970'erne til 40-50 par sidst i 1980'erne, hvilket primært skyldes opsætning af redekasser.

Det årlige jagtudbytte er faldet fra ca. 6.000 individer i slutningen af 1960'erne til ca. 2.000 i begyndelsen af 1980'erne, hvor det har stabiliseret sig. Nedgangen i jagtudbyttet skyldes sandsynligvis ændrede jagttraditioner og indskrænkninger i jagtudøvelsen. Særfredning på grund af isvinter har nogle år betydet mindre udbytte. De store skalleslugere er i de senere år især blevet nedlagt i Ringkøbing og Viborg Amter. Før særfredningens indførelse blev der også nedlagt en del i Storstrøms Amt. Den tidsmæssige fordeling af nedlagte store skalleslugere viser en stigende andel gennem jagtsæsonen fra 2% i oktober til 37% i februar (før 1994). De gamle hanner udgør i gennemsnit 45% af det samlede udbytte, stigende fra 17% i oktober til 62% i sidste halvdel af februar. Andelen af gamle hunner ligger ret konstant omkring 17%, mens ungfuglenes andel falder fra ca. 80% i oktober til 18% i slutningen af februar. De fleste store skalleslugere nedlægges på morgen- og dagtræk.

I Sverige nedlægges årligt omkring 4.000 fugle. Der foreligger ingen undersøgelse af effekten af den indførte særfredning af hensyn til de danske ynglefugle, men der er ikke noget, der tyder på, at jagten har en begrænsende effekt på bestanden, ej heller på den danske ynglebestand. Det vurderes, at bestandsfremgangen i Danmark nærmere skyldes forøgelsen af egnede redesteder end særfredningen. Arten er - ud fra et forsigtighedsprincip - blevet særfredet af hensyn til ophjælpning af den danske ynglebestand. På grund af sin spredte forekomst relativt langt fra kysten har jagten forholdsvis beskeden forstyrrelseseffekt.