Den danske Vildtudbyttestatistik

Skeanden er en fåtallig ynglefugl i Danmark. De danske ynglefugle er en del af den nordeuropæiske flyway med overvintringsområde i Vesteuropa og Middelhavsområdet. Fugle fra ynglepladser i Skandinavien, Baltikum og Nordvestrusland forekommer ret almindeligt på træk i marts-maj og juli-november. Kun få skeænder overvintrer i Danmark.

Der findes ikke nogen klart defineret opdeling af den europæiske bestand. Den del af bestanden, der overvintrer i Vesteuropa, er opgjort til 40.000. Yderligere 175.000 overvintrer i det vestlige Middelhav og 220.000 i det østlige Middelhav og Sortehavet. Den overvintrende bestand i Nordvesteuropa er stabil, bestanden i det vestlige Middelhav stigende, mens tendensen for bestanden i Sortehavet er ukendt. Den danske ynglebestand, der i slutningen af 1980'erne var 600-700 par, er muligvis gået lidt frem de seneste årtier.

Det årlige jagtudbytte, der er opgjort siden 1969, var i de første år 8.000-10.000 fugle. Af ukendte årsager faldt det sidst i 1970'erne gradvist til et niveau på 2.000-4.000, hvor det har ligget siden. Skeænderne nedlægges især i det sydøstlige Danmark og i de vestjyske fjorde. Flest nedlægges i Storstrøms, Vestsjællands og Ringkøbing Amter. Over halvdelen af skeænderne nedlægges i første halvdel af september; efter udgangen af oktober nedlægges meget få skeænder. Ungfugle udgør mere end 80% af udbyttet. Skeænderne nedlægges især på morgen- og aftentræk.

Det samlede udbytte i Nordvesteuropa er ikke kendt, men i Frankrig, Holland, England og Danmark nedlægges årligt sammenlagt 80.000 skeænder. På grund af udveksling af fugle mellem Nordvesteuropa og Middelhavsområdet er det svært at vurdere jagtens indflydelse. Skeanden forekommer kystnært og ofte i større flokke, hvilket gør den udsat for jagtlige forstyrrelser. Oprettelse af jagtfrie kerneområder vil formentlig afbøde den forstyrrende effekt.