Krikand – Anas crecca – Teal

Krikanden er en fåtallig ynglefugl i Danmark. De danske fugle er en del af den nordvesteuropæiske bestand, som overvintrer i Vesteuropa. Fugle fra ynglepladser i Skandinavien, Baltikum og Nordrusland forekommer talrigt som trækgæster i marts-maj og juli-november. Om vinteren optræder arten fåtalligt.

Den nordvesteuropæiske bestand af krikænder er opgjort til 400.000 fugle. Bestanden har været i fremgang siden midten af 1960'erne. Den danske ynglebestand, som er i svag fremgang, er på 400-600 par.

Det årlige jagtudbytte, der er opgjort siden 1969, har indtil begyndelsen af 1990’erne ligget på et niveau omkring 80.000, hvorefter det er faldet til ca. 50.000. Krikanden nedlægges over hele landet med flest i Storstrøms, Vestsjællands, Ringkøbing og Nordjyllands Amter. Da krikandens efterårstræk ligger tidligt, nedlægges arten hovedsageligt tidligt i jagtsæsonen; i september nedlægges således 73% af det samlede udbytte. Efter midten af november nedlægges kun få krikænder. De gamle hanner og hunner udgør henholdsvis 13% og 10% af udbyttet, ungfuglene 77%. Knap halvdelen af krikænderne skydes på aftentræk og en tredjedel på morgentræk.

Jagtens indflydelse på bestanden kendes ikke. I Vesteuropa nedlægges der årligt mindst 800.000 krikænder. I forhold til den overvintrende bestand, som opgøres i januar (dvs. efter at det meste af jagten er ophørt), er dette et højt antal. Der er sandsynligvis en vis udveksling mellem fugle fra den overvintrende bestand i Vesteuropa og Middelhavet, og det vanskeliggør vurderingen af jagtens indflydelse. Det store jagtudbytte til trods er bestanden i fremgang. Krikanden forekommer kystnært og ofte i større flokke, hvilket gør den udsat for jagtlige forstyrrelser.