Forekomst

Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. De danske fugle er en del af den nordvesteuropæiske bestand. Et stort antal fugle fra Skandinavien, Baltikum og Rusland forekommer som træk- og vintergæster.

Den nordvesteuropæiske bestand, der er vurderet til 1,5 millioner fugle, har været stabil de sidste 20 år. I de milde vintre i begyndelsen af 1990'erne taltes omkring 200.000 blishøns i danske farvande; antallet har været kraftigt stigende siden isvintrene i midten af 1980'erne. Årsagen til fremgangen er formentlig en kombination af flere faktorer: bedre overlevelse i de milde vintre, en stigende tendens til overvintring hos fugle, som førhen trak længere mod sydvest for at overvintre og en faldende afskydning som følge af restriktioner på motorbådsjagt. Den danske ynglebestand var sidst i 1980'erne på omkring 20.000 par.

Jagtudbyttet af blishøne, der har været opgjort siden 1968, steg fra 60.000 til 90.000-100.000 fugle i midten af 1970'erne. Stigningen skyldes formentlig ikke en vækst i afskydningen, men snarere det forhold, at ikke alle jægere var opmærksomme på oprettelsen af en selvstændig blishøne-rubrik i vildtudbytteskemaet i 1968. Blishønen er udsat for en stor dødelighed i isvintre, hvorfor bestanden og dermed også udbyttet efter sådanne er mindre end i de foregående år. Det var bl.a. tilfældet efter isvinteren 1978/79. Nedgangen efter midten af 1980'erne tilskrives dels isvintre, dels forbud mod motorbådsjagt i en række fjorde og vige fra december 1987. De største ændringer er registreret i Storstrøms Amt, hvilket skyldes, at i denne egn af landet var fællesjagter på blishøns fra motorbåde i fjorde meget udbredt indtil begrænsningen i motorbådsjagten. Blishønsene nedlægges nogenlunde jævnt gennem jagtsæsonen. En fjerdedel af blishønsene nedlægges på morgentræk, en fjerdedel fra motorbåd/pram, en fjerdedel ved fælles drivjagter og en fjerdedel på anden vis.

I Vesteuropa nedlægges årligt mindst 300.000 blishøns; dog stammer en ukendt del af udbyttet fra den franske Middelhavskyst, der er overvintringsområde for blishøns fra Østeuropa. Jagten har sandsynligvis ikke nogen begrænsende indvirkning på bestanden. Arten forekommer kystnært og ofte i store flokke, men reagerer adfærdsmæssigt svagt på jagtaktivitet, hvilket gør den forholdsvis upåvirket af jagtlige forstyrrelser.