Den danske Vildtudbyttestatistik

Bjerganden forekommer talrigt som træk- og vintergæst fra Skandinavien og Nordrusland. De danske farvande udgør det nordligste overvintringsområde for den vesteuropæiske overvintrende bestand.

Den nordvesteuropæiske bestand er opgjort til 310.000 individer. Bestanden vurderes at være stabil, men der er de seneste par årtier sket væsentlige ændringer i fuglenes opholdssteder om vinteren. Således overvintrer op mod halvdelen af bestanden i Holland mod tidligere en langt mindre andel. Tilsvarende er den danske vinterbestand mere end halveret fra 100.000 omkring 1970 til 20.000-40.000 omkring 1990.

Det årlige jagtudbytte har været faldende siden 1966, hvor det var ca. 10.000 fugle. I de seneste år har udbyttet været 1.000-2.000 fugle om året. Udbyttets størrelse varierer meget fra år til år, og er især påvirket af det enkelte års yngleresultat og antallet af overvintrende fugle i de danske farvande. Det meget lave udbytte i sæsonen 1986/87 skyldtes særfredning på grund af isvinter. Bjergænderne nedlægges især i farvandene omkring Fyn og Storstrøms Amter. Der har de sidste 10-15 år været en tendens til, at flere bjergænder nedlægges i Ringkøbing og Viborg Amter, hvilket sandsynligvis hænger sammen med ændringer i overvintringsforholdene. Der nedlægges flest bjergænder i oktober (26% af det samlede udbytte) og færrest i december og januar (henholdsvis 14% og 13%). De gamle hanner udgør i gennemsnit 27% af det samlede bjergandeudbytte, de gamle hunner 13% og ungfuglene 60%. Forholdet mellem gamle hanner og hunner er 2,5:1 og for ungfuglene 1,3:1. Mange bjergænder nedlægges på træk. En del skydes fra motorpram.

Jagtens indflydelse på bestanden kendes ikke, men den er sandsynligvis ubetydelig, bestandsstørrelsen taget i betragtning. Jagtudbyttets størrelse i hvert af de øvrige lande, hvor bjerganden må jages, ligger på få hundrede fugle. Bjerganden forekommer ofte i store og meget koncentrerede flokke, hvilket gør den udsat for jagtlige forstyrrelser.