Sædgås – Anser fabilis fabilis – Bean Goose
Forekomst
Der forekommer sædgæs på træk og som overvintrende i Danmark. De tilhører taiga-racen, som yngler i Nordskandinavien og i Nordrusland. I Danmark er der to geografisk adskilte grupper: (a) en lille nordjysk gruppe, som forekommer fra september til april, og hvoraf en del trækker til overvintring i Østengland, mens andre forbliver vinteren igennem, hvis vejret tillader det og (b) en større sydøstdansk gruppe, som forekommer fra december til marts, og som er del af den bestand, som hovedsageligt overvintrer i Skåne; i Sydøstdanmark stiger antallet i vintre, hvor de skånske fugle fortrænges sydover p.g.a. sne.
Bestandsudvikling
Den skandinaviske, rastende bestand er steget fra ca. 20.000 i 1960'erne til ca. 40.000 i 1970'erne og til ca. 70.000 i slutningen af 1980'erne. Antallet af rastende sædgæs i Nordvestjylland er i samme periode faldet fra 3.000-4.000 til ca. 2.500. Udviklingen i Sydøstdanmark er ukendt, men siden 1980 har antallet været meget vekslende, varierende mellem 5.000-7.000 i milde vintre og 20.000 til 30.000 i kolde vintre.
Jagtudbytte
I begyndelsen af 1990'erne blev der årligt nedlagt omkring 500 sædgæs i Danmark, hvilket er et fald i forhold til 1960'erne, hvor der blev nedlagt omkring 1.100. Efter særfredningen i Thy, Hanherred og Vendsyssel vil udbyttet sandsynligvis falde yderligere. Før 1994 blev de fleste sædgæs nedlagt i Viborg og Vestsjællands Amter; i Sydøstdanmark ankommer sædgæssene ofte først efter jagtsæsonen, og udbyttet er beskedent.
Jagtens indflydelse på bestanden
Jagtens indflydelse på bestanden kendes ikke. Det er endnu uvist, om der har været en effekt af en lokal særfredning i det nordlige Jylland. Det vides heller ikke, i hvilket omfang jagten forstyrrer sædgæssene.
