Forekomst

Der findes to underarter af krage i Danmark. Gråkragen forekommer almindeligt i hele landet, mens sortkragen overvejende træffes i landets sydlige dele. Gråkrager fra Skandinavien forekommer som træk- og om vintergæster.

Den danske bestand af gråkrage er sidst i 1980’erne skønnet til 100.000-200.000 par og sortkrage til 3.000-4.000 par. Tætheden i ynglebestanden varierer meget fra egn til egn, idet bestanden mange steder søges holdt på et lavt niveau af hensyn til øvrige jagtlige interesser. Efter ikrafttræden af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet i 1982 måtte der ikke drives jagt på krager, men de måtte reguleres under bestemte forhold. Efter 1994 fik kragerne igen en jagttid, september-januar, og derudover mulighed for regulering i februar. Indskrænkning i jagt- og reguleringsmulighederne i forhold til tidligere er sandsynligvis en stærkt medvirkende årsag til, at kragebestanden er gået frem siden begyndelsen af 1980’erne.

Det årlige udbytte af krager, der er opgjort siden 1943, lå indtil 1964 på gennemsnitligt knap 200.000 fugle. Derefter steg det og nåede i 1969 op på 312.000. Indtil 1976 lå udbyttet på ca. 300.000, men begyndte så at falde, og i 1982 var det på 190.000. I 1983 blev der nedlagt 130.000 krager, og indtil 1991 faldt udbyttet til 100.000 fugle. Frem til 1994 skete der et yderligere fald til 50.000, men derefter er udbyttet steget igen. Stigningen i 1960’erne skyldtes formodentlig en ændring fra brug af giftæg (forbudt i 1967) til regulær jagt og fældefangst. Derved blev et større antal registreret i vildtudbyttestatistikken. Nedgangen i udbyttet fra midt i 1970’erne til 1982 kan ikke umiddelbart forklares, men skyldes måske en aftagende intensitet i efterstræbelsen. Intensiteten er formentlig faldet yderligere efter EU-fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden i 1982. Indtil 1982 blev der nedlagt ca. dobbelt så mange krager i Jylland som på Øerne, men fra 1983 var det højst op til 50% flere. Udbytteændringerne i de enkelte amter følger stort set ændringerne for landet som helhed. I jagtsæsonen 1993/94 blev 35% af det samlede krageudbytte nedlagt i månederne september-januar, mens 40% blev nedlagt i forårsmånederne marts-maj. 57% blev nedlagt fra skjul, heraf størstedelen ved brug af lokkekrage eller –ugle, og mindre end 2% blev fanget i fælde.

Bestanden af krager søges mange steder reduceret gennem jagt og regulering af hensyn til den øvrige fauna. Det er muligt at begrænse størrelsen af lokale ynglebstande gennem en målrettet og vedvarende efterstræbelse. Men omvendt gælder det også, at bestanden er i stand til at genetablere sig i løbet af kort tid, hvis jagttrykket mindskes. Under de gældende jagt- og reguleringsbestemmelser er det næppe muligt at opnå en væsentlig begrænsning af ynglebestandens størrelse, idet der næsten altid vil være kønsmodne, men ikke-ynglende fugle i bestanden, som er i stand til at overtage eventuelle ledige yngleterritorier.

Jagt og regulering af krager sker af hensyn til den øvrige fauna, men dokumentation for effekten under danske forhold er imidlertid sparsom. De nuværende muligheder for jagt og regulering er formentlig utilstrækkelige til at opnå den en bestandsbegrænsning på et niveau, som bl.a. mange jægere finder ønskeligt af hensyn til den øvrige fauna.