Forekomst

Husskaden er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den forekommer desuden i mindre antal som træk- og vintergæst fra Skandinavien.

Husskaden forekommer i det meste af landet, men i varierende tætheder, idet bestanden mange steder søges holdt på et lavt niveau. Den danske ynglebestand blev i midten af 1970’erne opgjort til 40.000-50.000 par. Efter ikrafttræden af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet i 1982 måtte der ikke drives jagt på husskader, men de måtte reguleres under bestemte forhold. Efter 1994 fik husskaderne igen en regulær jagttid, september-januar, og mulighed for regulering i februar. Indskrænkning i jagt- og reguleringsmulighederne i forhold til tidligere er sandsynligvis en stærkt medvirkende årsag til, at husskadebestanden er gået frem siden begyndelsen af 1980’erne.

Udbyttet, der er opgjort siden 1943, lå indtil 1962 i gennemsnit på 160.000 fugle. I de følgende år steg det til godt 200.000, hvor det holdt sig indtil 1971. Derefter begyndte et vedvarende fald indtil 1983, hvor der blev nedlagt 65.000 husskader. Indtil 1991 lå udbyttet på ca. 60.000, hvorefter det faldt yderligere, og i 1994 blev der nedlagt 29.000 fugle. Stigningen i 1960’erne skyldes formentlig en ændring fra brug af giftæg til regulær jagt og fældefangst. Derved blev et større antal registreret i vildtudbyttestatistikken. Nedgangen i udbyttet fra midt i 1970’erne til 1982 kan ikke umiddelbart forklares, men skyldes måske en aftagende intensitet i efterstræbelsen. Intensiteten er formentlig faldet yderligere efter EU-fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden i 1982. En del af tilbagegangen kan også skyldes, at fældefangst sammen med beskydning af ynglende fugle blev drevet så effektivt, at bestandsniveauet på lokalt plan blev påvirket i nedadgående retning, selv om den generelle tendens i bestanden har været stigende. Indtil 1982 blev der nedlagt ca. dobbelt så mange husskader i Jylland som på Øerne, men fra 1983 har udbyttet været det samme i Øst- og Vestdanmark. Udbytteændringer i de enkelte amter følger stort set ændringerne for landet som helhed. I jagtsæsonen 1993/94 blev 27% af det samlede husskadeudbytte nedlagt i månederne september-januar, mens 49% blev nedlagt i forårsmånederne marts-maj. 37% blev nedlagt ved pürsch, og 20% blev fanget i fælde.

Bestanden af husskader søges mange steder reduceret gennem jagt og regulering af hensyn til den øvrige fauna. Det er muligt at begrænse størrelsen af lokale ynglebstande gennem en målrettet og vedvarende efterstræbelse. Men omvendt gælder det også, at bestanden er i stand til hurtigt at genetablere sig, hvis jagttrykket mindskes. Under de gældende jagt- og reguleringsbestemmelser er det næppe muligt at opnå en væsentlig begrænsning af ynglebestandens størrelse.

Jagt og regulering af husskader sker som nævnt af hensyn til den øvrige fauna, men dokumentation for effekten under danske forhold er imidlertid sparsom. De nuværende muligheder for jagt og regulering er formentlig utilstrækkelige til at opnå en bestandsbegrænsning på et niveau, som bl.a. mange jægere og haveejere - ikke mindst i områder med bymæssig bebyggelse - finder ønskeligt af hensyn til den øvrige fauna.