Forekomst

Fasanen er en almindelig ynglestandfugl i Danmark. På mange godser og mindre ejendomme opdrættes og udsættes fasaner til jagt.

Fasanen er oprindelig indført i Danmark. Første vellykkede udsætning fandt sted i 1840. Siden har arten gennem udsætninger bredt sig til hele landet. I midten af 1980’erne vurderedes ynglebestanden til 280.000 par. Bestanden holdes mange steder ved lige eller fremmes gennem årlige udsætninger af opdrættede fugle.

Det årlige jagtudbyttet lå indtil 1958 på et niveau omkring 300.000-400.000 fugle. Derefter steg det i løbet af de følgende 10 år til ca. 700.000, hvor det lå indtil slutningen af 1980’erne. Udbyttet steg i begyndelsen af 1990’erne til ca. 900.000, men er derefter igen faldet til ca. 700.000. Udbyttestigningen gennem perioden er dels begrundet i en voksende vildtlevende bestand, dels i udsætning af opdrættede fasaner. Det skønnes, at mellem en tredjedel og halvdelen af udbyttet hidrører fra udsatte fugle. Set over hele perioden har udbyttestigningerne været mest markante på Øerne og i Århus og Vejle amter. Det er også i disse amter, de største udsætninger af fugle til jagtlige formål finder sted. I Viborg og Nordjyllands amter har udbyttestigningen været meget beskeden. Rævebekæmpelsen i Sønderjylland i perioden 1964-74 medførte en betydelig stigning i fasanudbyttet i samme periode. Ræveskabens indtog i Danmark og deraf følgende reduktioner i rævebestanden fra midten af 1980’erne bevirkede en kraftig, men midlertidig forøgelse af fasanudbyttet på Bornholm og i de fleste jyske amter. Det vides imidlertid ikke, om den del af dødeligheden, som forårsages af prædation og jagt, er additiv eller kompensatorisk.

Det er vanskeligt at vurdere jagtens effekt på den vildtlevende bestand af fasaner, fordi bestanden får et årligt tilskud af opdrættede, udsatte fugle.