Forekomst

Ederfuglen er en almindelig dansk ynglefugl. En del af de danske ynglefugle overvintrer lokalt i de indre farvande, mens resten trækker til Vadehavet. Om efteråret ankommer ederfugle fra Estland, Finland, Sverige og Norge til de danske farvande. En stor andel af disse fugle overvintrer. Ederfugle ankommer til de danske farvande frem til midten af december, mens andre vender tilbage fra overvintring i Vadehavet og Kieler Bugten til Lillebælt, Det sydfynske Øhav og Storebælt fra midten af januar. Bestandene er således i bevægelse gennem næsten hele efterårs-, vinter- og forårsperioden.

Den danske ynglebestand er vokset fra 1.500 par i 1930 til 3.500 i 1960, 7.500 i 1970, 18.000-20.000 i 1980 til 20.000-25.000 i begyndelsen af 1990’erne. Væksten i bestanden er nu stort set ophørt. En tilsvarende vækst har fundet sted i hele artens europæiske udbredelsesområde (fra England i vest til Hvidehavet i øst). Det bedste aktuelle skøn over antallet af fugle, der passerer Danmark om efteråret, er 1,5-2 millioner individer, hvoraf ca. 800.000 overvintrer. Årsagen til bestandsvæksten tilskrives primært et forbedret fødegrundlag p.g.a. eutrofiering af de kystnære farvande.

Antallet af nedlagte fugle var ca. 100.000 i slutningen af 1950’erne. Derefter voksede udbyttet og var flere gange over 150.000, men er i midten af 1990’erne igen faldet til omkring 100.000. Det største udbytte tages i den sydvestlige del af de indre farvande, med op til 60.000 pr. sæson i Fyns Amt. Gennem de sidste 20 år er en voksende del af udbyttet, især i Fyns Amt, blevet nedlagt i februar. Dette står i modsætning til tidligere, hvor det største udbytte blev taget i oktober-november. Oktoberudbyttet består af 61% ungfugle og 39% ældre fugle, mens 79% af udbyttet i februar består af ældre fugle, hvoraf mere end 90% er voksne og kønsmodne. Omkring to tredjedel af ederfuglene nedlægges fra motorbåd og motorpram; en fjerdedel nedlægges på morgentræk.

I Finland og Sverige nedlægges tilsammen årligt 40.000-50.000 ederfugle. Det danske udbytte har siden slutningen af 1950’erne udgjort en aftagende del af bestanden, og jagten har ikke været en begrænsende faktor for bestandens udvikling. Bestandsvæksten i Danmark, Sverige og Finland, hvor arten jages, har været næsten identisk med væksten i England og Holland, hvor arten er fredet.

Ingen, bortset fra et beskedent antal klager fra kommercielle muslingebrug, hvor ederfugle søger føde.