Den danske Vildtudbyttestatistik

Canadagåsen er siden 1930'erne introduceret fra Nordamerika til Sverige, Norge og i mindre omfang Danmark. I Sverige og Norge er antallet steget kraftigt, og mange svenske og en mindre del norske canadagæs overvintrer i Danmark. De fleste canadagæs overvintrer øst for Storebælt, men stigende antal forekommer i det nordlige Jylland.

Den svenske bestand er steget fra ca. 9.000 individer i 1970'erne til ca. 50.000 i slutningen af 1980'erne. Den norske bestand tiltog ligeledes kraftigt i samme periode og talte mere end 10.000 fugle i slutningen af 1980'erne. Antallet af overvintrende fugle i Danmark er i samme tidsrum steget fra mindre end 1.000 til 11.000-12.000 gæs.

I begyndelsen af 1990'erne blev der årligt nedlagt omkring 1.100 canadagæs i Danmark, sammenlignet med ca. 100 i 1960'erne. I begyndelsen af 1990'erne blev de fleste canadagæs nedlagt i Roskilde, Vestsjællands og Frederiksborg Amter. De fleste gæs nedlægges i december. Før indførelsen af kl. 10-reglen for gåsejagt blev 20% af gæssene skudt på morgentræk, mens mere end halvdelen blev skudt fra motorbåd eller skydepram, fordelt over hele dagen.

I Sverige nedlægges årligt ca. 15.000 canadagæs, og det vurderes, at der sammenlagt årligt nedlægges 20-25% af efterårsbestanden. Afskydningen har ikke været en hindring for, at bestanden er gået frem.

Canadagæssene forvolder lokalt skade på vinterafgrøder. Jagt kan delvis bruges som afværgemiddel, men efter kl. 10-reglens ikrafttræden i 1994 har der været problemer med at holde gæssene væk fra markerne. I Sverige anses canadagæssene i stigende grad som et forvaltningsproblem.