Den danske Vildtudbyttestatistik

Agerhøne

(eng.) Partridge
(la.) Perdix perdix


Forekomst

Agerhønen er en almindelig dansk yngle- og standfugl.

 

Bestandsudvikling

Agerhønen er gået markant tilbage som ynglefugl siden ca. 1960, ikke kun i Danmark, men i store dele af dens udbredelsesområde i Europa. Tilbagegangen skyldes især ændringer i landbrugsdriften. Den danske ynglebestand blev anslået til 20.000-30.000 par i slutningen af 1980’erne. Før 1960 var den formentlig langt over 100.000 par.

 

Jagtudbytte

Det årlige udbytte lå indtil begyndelsen af 1960’erne på 300.000-400.000 fugle, hvorefter det i løbet af få år faldt til 200.000. Udbyttet lå på dette niveau til slutningen af 1970’erne, hvorefter det igen i løbet af ganske få år faldt yderligere til 50.000 i 1982. Fra 1982 og frem til 1993 skete der en markant stigning i det samlede udbytte. Udbyttet steg til det tredobbelte på Bornholm og til det dobbelte i de jyske amter, mens udbyttet på Sjælland og Fyn kun steg ganske lidt i samme periode. Der er flere årsager til stigningen, men især ræveskaben i kombination med faktorer som vintergrønne marker, braklægning, bestands- og terrænpleje, herunder udsætning af opdrættede fugle, må formodes at have spillet en væsentlig rolle. I takt med ræveskabens forsvinden er der dog igen indtrådt en faldende tendens efter 1993.

 

Jagtens indflydelse på bestanden

Med den anslåede bestandsstørrelse og den forholdsvis begrænsede udsætning må det formodes, at udbyttet udgør en betydelig andel af bestanden. Det kan ikke udelukkes, at jagt-dødeligheden er additiv, og at bestanden derfor kunne blive større - og på længere sigt give et større jagtudbytte - hvis afskydningen reduceres i en periode.